|
Indekskontrakter kunne oprettes mellem 1. april 1957 og 24. november 1971 af personerne i aldersgruppen 18 til 57 år. Formålet var at lave en pristalsreguleret pensionsopsparing med et fast månedligt udbetalt beløb fra det fyldte 67. år og mindst 10 år frem. Der kunne oprettes mellem 1 og 6 kontrakter.
Kontrakten kan ifølge ovennævnte ikke længere oprettes!
Produktfakta:
- Indbetaling
Beregnes ud fra kontraktens indgåelse og frem til det fyldte 67. år. Indbetalingen fastsættes som udgangspunkt som den betaling, der er nødvendig for at sikre udbetalingen af kr. 500,- pr. kontrakt om året i 1956-niveau. Indbetalingen indekseres med andre ord.
- Rente
2,00% p.a. variabel - tilskrives hvert år 31.12.
- Udbetaling
Der kunne ved kontraktens oprettelse vælges mellem 10 til 15 år. Påbegyndes ved det 67. år. Man kan også vælge udbetaling fra det 65. år. Dette giver et nedslag på 17,5% i indekstillæget.
- Indekstillæg
Tillægget er i et givet år ens for alle indekskontrakter tegnet af personer med samme alder og tegningsår. Tillæget er uafhængigt af den faktiske forrentning og egenudbetaling på kontrakten. Kontrakten skal være opfyldt (indbetalt) i alle år for at indekstillæget skal kunne udbetales.
- Placering
Der kan ikke investeres i værdipapirer.
- Skat
Renter beskattes med PAL-skat. Årlig indbetaling fratrækkes i personlig indkomst. Årlig udbetalinger inkl. Statens indekstillæg beskattes som personlig indkomst.
- Udbetaling i utide
Kan ske i utide i såvel indbetalings- som udbetalingsperioden. Skal ske ved død. Ved ophævelse af kontrakter skal der beregnes afgift og afkastbeskatning til Staten.
- Gebyr
Morsø Sparekasse opkræver ikke noget gebyr for at overføre indekskontrakterne hertil. Det afgivende pengeinstitut opkræver i nogle tilfælde et gebyr på ca. kr. 200,-
Ring på 96 70 15 00 - eller klik her for at overføre din Indekskonto med det samme.
|