|
Kapitalpensionen er ofte grundpillen i en pensionsopsparing. Starter du tidlig nok, kan kapitalpensionen faktisk i sig selv være nok til at opnå en fornuftig dækning. Men der knytter sig nogle krav til kapitalpensionen.
Kort om kapitalpension
- Den skal være oprettet senest dagen før du fylder 75 år
- Du skal have en personlig indkomst
- Der er loft over indbetalinger (reguleres hvert år og for 2010 kan der indbetales 46.000 kr.)
- Indbetalinger kan fratrækkes i grundlaget for beregning af bundskat
- Kapitalpensionen kan tidligst hæves, når du når efterlønsalderen og senest 15 år efter opnået efterlønsalder
- Fra du når efterlønsalderen kan du selv bestemme hvornår du vil bevilge dig selv pension. Og du kan spare op med skattefradrag lige til dagen før du får kapitalpensionen udbetalt
- Du skal betale 15% pensionsafkastskat af renter på kontant indestående og obligationer, aktieudbytter samt kursgevinster
- Kapitalpensionen kan udbetales af flere gange. Statsafgiften er 40% ved udbetalingen, men du får jo også skatterabat ved indbetalingerne
- Du kan selv bestemme, om du vil have opsparingen placeret på kontantkonto eller i værdipapirer
- Du kan tilknytte livsforsikring, forsikring mod tab af erhvervsevne og børnerente
|